Årets højdepunkt er for bestyrelsen i Bornholms Passagerforening helt klart generalforsamlingen. Her har vi mulighed for at hilse personligt på medlemmerne. Her kan og skal medlemmerne give deres mening til kende om bestyrelsens arbejde både bagudrettet og fremadrettet, herunder om bestyrelsen gennem sit arbejde har udfyldt rammerne for foreningens vedtægter. Her sammensætter medlemmerne bestyrelsen med suppleanter for det kommende år. Her siger vi goddag og velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer og farvel til dem, der har aftjent deres værnepligt.

Jeg skal for 5. år i træk som formand aflægge bestyrelsens beretning. Vi har haft helt ualmindeligt mange opgaver i det år, der er lagt bag os; også opgaver af en karakter, som vi ellers ikke arbejder med. Det vil omfanget af bestyrelsens skriftlige beretning vise med al tydelighed. Den vil fra i dag være lagt ud på vores hjemmeside som et dokument for, hvad vi har beskæftiget os med, og hvad vi forventer af fremtiden.

Et eneste område overskygger i indsats og omfang alt andet, og det er sejlplanen for BornholmerFærgen i vinterhalvåret. Men det er også et område som berører størsteparten af den bornholmske befolkning på en ikke positiv måde … og det er som enkeltopgave for Passagerforeningen den største siden nedlæggelsen af natruten til København, som blev vedtaget i oktober 2002. Men sejlplanen vil jeg komme tilbage til.

Vi har både i sagen om sejlplanen og i alt andet, hvad vi har arbejdet med til glæde for det bornholmske samfund, oplevet en helt utrolig stor opbakning fra medlemmernes side. Tusinde tak for det … og uden den opbakning ville vi ikke have styrken til at tage de opgør, der nødvendigvis må tages med dem, der – uvist af hvilken grund – ikke forstår, at vi her på Bornholm må og skal trafikalt ligestilles med det øvrige Danmark, hvis vi skal overleve som andet end en museums-ø. Enhver der kender til drift af museer véd, at de er dyre at drive.

Vores gamle formand, Erik Pedersen, sagde igennem mange år, at alle bornholmere var medlem af Bornholms Passagerforening, men at de færreste vidste det. Egentlig havde han en hel del ret, for da jeg for godt 12 år siden begyndte at arbejde med på forskellig vis, var bl.a. LO kollektivt medlem og det var dengang en meget stor del af den bornholmske befolkning, der således var medlemmer af Bornholms Passagerforening. Nogle år efter ophørte de store kollektive medlemskaber og vores medlemsdatabase forsvandt på beklagelig vis. Vi fik via erindring og notater samlet ca. 35 individuelle medlemmer op. Herfra begyndte et stort arbejde med at skaffe nye medlemmer, og vi satte os den målsætning, at antallet af individuelle medlemmer mindst skal udgøre 2% af antallet af indbyggere på Bornholm (dog mindst 1.000) for at være repræsentative i alle forhold.

Vi brugte igennem flere år muligheden for at stille os op (typisk en lørdag formiddag) foran en Brugs, en Netto eller på et torv i de forskellige bornholmske byer. Det gav os en hel del nye medlemmer, ligesom vores arbejde, herunder fortsatte aktive medvirken i debatten, automatisk har fået mange nye til at melde sig ind. Pendlergruppen er i den forbindelse en historie for sig.

Vi var i Rønne, Nexø, Svaneke og Allinge (postnumre) flere gange, men nåede aldrig at tage til bl.a. Østermarie eller Klemensker. Vores besøg kan stadig ses meget tydeligt, fordi det er i de besøgte byer, vi fortsat har de fleste medlemmer i. Mange har, når vi har været i kontakt med dem om medlemskab, givet udtryk for, at de i lang tid havde tænkt på at få meldt sig ind, og at det var skubbet for dem …

I efteråret 2011 fik vi hjælp af en markedskonsulent til forskellige udtræk af mail-adresser til bl.a. at spørge om bornholmernes holdning til sejlplanen. I den forbindelse spurgte vi om vejledning i, hvordan vi kan få nye medlemmer, og han kom med flere idéer til at få nye medlemmer. Han nævnte f.eks., at Forlaget Aller giver »gratis prøvenumre« af deres mange forskellige blade, og opfordrede os til at give gratis medlemskab for 2012 til »nogen«, der f.eks. aktivt har deltaget i en undersøgelse eller lignende. Vi fik også beregnet, hvordan det kan gøres, uden at det bliver de allerede eksisterende medlemmer, som kommer til at betale for medlemsudvidelsen.

Vi har i det seneste halve år oprettet tæt på 160 sådanne nye medlemmer. Nogen vil falde fra i 2013, når næste års kontingent skal betales, men statistisk set skulle fortsættelsesprocenten betyde, at gruppen af nye selv vil kunne bære de omkostninger, som er meget direkte og forholdsmæssigt relateret til det enkelte medlem. Det drejer sig umiddelbart alene om årsudsendelsen. Den koster lige godt 10 kr. pr. medlem. Resten af vores omkostninger vil stort set være de samme uanset antallet af medlemmer.

Når vi kommer op på at have mail-adresser til størstedelen af vores medlemmer, vil vi også sende årsudsendelsen via email. Men det kræver visse sikkerhedskrav fra vores side mht. de tilbud, f.eks. billettilbud, vi sender med ud, ligesom vi skal passe på, at vi ikke forskelsbehandler vores medlemmer. Men allerede nu bruger vi mail-adresser, hvis vi f.eks. skal rykke for kontingentbetaling.

På nuværende tidspunkt har vi godt og vel 700 enkeltmedlemmer og lidt over 200 kollektive medlemmer, dvs. vi har en del over 900 medlemmer i alt. Men det vil af de nævnte grunde ikke afspejle sig i kontingentindtægten i regnskaberne for hverken for 2011 eller for 2012.

Vi vil i et vist omfang fortsætte denne måde at hverve nye medlemmer på, da det arbejdsmæssigt kræver langt mindre af hele bestyrelsen end at stå foran Brugser, Netto’er og på torve …

Vi måtte i 2011 erkende, at det 8 år gamle medlemssystem ikke længere kunne indeholde de informationer, sorterings- og sammenkoblingsmuligheder, som vi har brug for. Det var især, da vi for godt 3 år siden optog Pendlergruppen, at det gamle system begyndte at vise sine mangler. Vores webmaster, Steen Linden og ikke mindst Joan Gerdes, som er revisor og gift med Ianto Gerdes fra bestyrelsen, gjorde en rigtig god indsats for at strikke et nyt system sammen, som opfylder vores behov og indeholder næsten uendelige udvidelsesmuligheder. For blot at nævne et par fordele, så har vi nu altid automatisk information om samsending (2 eller flere der bor på samme adresse). Det har i forbindelse med årsudsendelsen sparet os for en del over 1.000 kr. alene i frimærker. Samkøringen af mail-adresser og medlemsdatabasen er også blevet betydeligt nemmere, selv om det stadig ikke er optimalt. Tusinde tak for god hjælp til både Joan Gerdes og Steen Linden i den forbindelse. Jeg kommer senere tilbage til vores nye hjemmeside.

I vores medlemsorientering, som vi sendte ud den 24/1 2012, gik vi året igennem i en mere kronologisk rækkefølge. Denne beretning vil imidlertid fortsætte mere emneopdelt.

 

BornholmerFærgen

I oktober 2010 blev Rønne-Køge-afgangen ændret til en eftermiddagsafgang. Det skete næsten 1 år før, at kontrakten pålagde den ændring. Det er i den forbindelse meget tankevækkende, at en så stor og epokeafgørende ændring ikke stødte på alle de forbehold og forhindringer, som ellers altid kommer til udtryk fra Trafikstyrelsen ved ændringer, mens flytning af 50 afgange i den nuværende sejlplan har skabt forbehold og forhindringer i næsten hidtil uset omfang. I den forbindelse skal det også nævnes, at glæden over, at der på Hammerodde i foråret 2010 blev indrettet gratis hvilesalon, blegnede ganske betydeligt. Heldigvis kan vi konstatere, at hvilesalonen bruges en hel del på natsejladsen fra Køge til Rønne, ikke mindst i weekenden.

Den sejlplan, som blev iværksat fra oktober 2010 og helt frem til højsæsonen 2011, opfyldte faktisk i langt højere grad behovet end den sejlplan, som vi har nu. Den omfattende også nogle rabatter, som blev værdsat om end ikke benyttet i det omfang, som vi havde forventet.

Vi har med stor tilfredshed bemærket os, at Dansk Folkeparti og de konservative på Bornholm har fået deres respektive folketingspolitikere på Christiansborg til at komme med forslag til og spørge til omkostningerne, hvis natfærgen igen blev dobbeltrettet eller, hvis Povl Anker blev indsat som aftenfærge til Ystad. En sådan aftentur skulle ifølge Trafikstyrelsen netto koste 90 mio.kr. på årsbasis. Enhver der overhovedet har blot en smule regnskabsindsigt og ser på regnskaberne for BornholmerFærgen for 4. kvartal af 2010 samt for 1. og 2. kvartal af 2011 – nemlig de 3 kvartaler, hvor Povl Anker gennemførte en sådan sejlads – kan se, at tallet enten er fejlberegnet eller også er forudsætningerne forkerte. I de 3 kvartaler har vi fået beregnet, at der højst kan spores et genereret underskud på op til 10 mio.kr. pga. denne ekstra sejlads. Vi har derfor søgt aktindsigt, så vi kan konstatere, om vores formodning om, at der er anvendt forkerte forudsætninger, holder stik.

Den 29/1 2012 sendte vi et brev til Folketingets Transportudvalg, som primært omfatter problemerne med sejlplanen for passagererne. I brevet bemærkede vi bl.a. at transport med lig efter nedlæggelse af den dobbeltrettede natfærge har været besværliggjort i et uværdigt omfang. Transport af levende kvæg til slagtning er også underlagt stress og tidsrum, som er uacceptable.

Den 28/2 2012 fik vi svar fra transportminister Henrik Dam Kristensen i form af et notat fra Trafikstyrelsen. Et notat, der bl.a. omfortolker, hvad vi har skrevet om bl.a. transport af lig og levende kvæg til slagtning. Notatet udviser i sin beskaffenhed en manglende forståelse for de faktiske forhold; og at svare uden kendskab til/viden om forholdene lader ganske megen tvivl tilbage om, hvad den reelle hensigt med notatet er. Det er desværre ikke første gang, at vi har oplevet en sådan varetagelse af vores henvendelser.

Den 2/7 2009 skrev vi til Trafikstyrelsen, hvad der ville ske med besejlingen af Bornholm, hvis Bornholmstrafikken gik konkurs. Ifølge vores revisor var rederiet nemlig meget tæt på en konkurs.

Den 7/7 2009 svarede Trafikstyrelsen os,

»at spørgsmålet om Bornholmstrafikkens eventuelle konkurs for nærværende må anses for hypotetisk.«

Men vi véd nu, at det aldeles ikke måtte »anses for hypotetisk«, da Bornholmstrafikken netop (som vores revisor havde konstateret) på daværende tidspunkt økonomisk set »hang i en meget, meget tynd tråd hen over konkursafgrunden« … og det kom også til offentlighedens kendskab ganske kort efter Trafikstyrelsens brev.

I Trafikstyrelsens omfattende notat på 6 sider, som medsendes ministerens brev den 28/2 2012, sker der bl.a. en omtolkning af vores brev, så Trafikstyrelsen bibringer BornholmerFærgen den opfattelse, at Bornholms Passagerforening har klaget over Færgens behandling af lig samt behandlingen af kvæg på vej til slagtning. Straks vi blev bekendt med denne noget besynderlige adfærd fra Styrelsens side, har vi naturligvis skrevet til Færgen og dokumenteret sagens rette sammenhæng. Har vi noget, vi vil klage over, skal vi nok selv rette henvendelse til Færgen. Det behøver vi ikke en tredjepart til.

Vi vil naturligvis, så snart aktindsigt gives, gennemgå vores brev nøje i relation til svaret fra ministeren/Trafikstyrelsen. Det kan aldrig nogen sinde være i orden, at en Styrelse agerer således; og vi finder det ærgerligt, at vi skal bruge tid på noget sådant, men vi har ikke tænkt os at acceptere en sådan forvaltning af det arbejde, vi dybt seriøst udfører for medlemmerne og for Bornholm som helhed.

Det var ikke ordentligt undersøgt, hvad der ville ske, når den dobbeltrettede natfærge blev ændret til en nat- og eftermiddagsfærge. Hvad der evt. er sparet på ruten til Køge er mere end sat til på ruten til Ystad, og alle de problemer, som opstod derefter, er der ingen, som har mulighed for at gøre op i kroner og ører. Hertil kommer en helt klart negativ indvirkning på miljøet. Det passer imidlertid slet ikke med de miljøholdninger, som alle partier på Christiansborg ellers giver udtryk for.

I første halvår af 2011 var der tale om en livlig debat omkring, hvad den nye hurtigfærge skulle hedde. Vi gav ret tidligt til kende, at vi ikke ville deltage i en sådan subjektiv debat, ligesom farven på færgerne heller ikke hører under vores arbejdsområde. Det tilkommer os ikke ifølge vedtægterne. Men når det er sagt, håber vi aldrig nogensinde, at Bornholm skal udsættes for tilsvarende, fordi det har skabt et for og imod på Bornholm, som ikke fremmer samarbejdet om det, som det hele drejer sig om, nemlig en transportmæssig ligestilling for Bornholm med det øvrige Danmark.

Men det tilkommer os at have en mening om den forud for påsken i 2011 truende arbejdskonflikt på færgeområdet, som »kun« ville ramme Ystad-ruten, som det hed. Derfor var der ingen problemer med at få forsyninger til øen i påsken, hvis der blev konflikt. Men vi har aldrig fået et ordentligt svar på, hvad regeringen reelt ville stille op, hvis konflikten var blevet til virkelighed. Svaret er blot, at det ved lov er transportministeren opgave at sikre færgebetjeningen af Bornholm. I øvrigt det samme, som da vi i 2008 rejste samme spørgsmål i forbindelse med indgåelsen af kontrakten for perioden 2011 til 2017.

Måske er der meget, vi ikke kan blive enige om på Bornholm, men et område, som alle er enige om, er, at listeprisen for færgebilletter er alt, alt for høj. Siden udliciteringen i 2005 er listeprisen steget uforholdsmæssigt meget i relation til den almindelige prisudvikling.

Der er således tale om en bruttostigning for f.eks. den mest benyttede billettype (Bil + 5) på knap 62% (efter udliciteringen), mens den almindelige prisudvikling kun er steget lige godt 16%.

Når vi henvender os eller andre henvender sig til Christiansborg, er svaret altid blot (efter embedsmændene har udtalt sig), at gennemsnitsprisen ikke er steget mere end prisudviklingen. Det forekommer som et rent tågehorn, igen og igen at afgive et sådant svar. Det er det rene skrivebordsarbejde og har intet med virkelighedens verden at gøre. En familie, der skal købe en billet til Bornholm, er da fuldstændig ligeglade med, hvad gennemsnitsprisen er steget. Det koster ca. 3,5 gange så meget for en bornholmsk familie at rejse til landets hovedstad, som det koster for en familie fra Odense at rejse til samme hovedstad. Det burde koste næsten det samme, da kilometerafstanden er næsten ens og der i begge tilfælde skal passeres en bro. Hvad sker der så hvis olieprisen stiger ret meget mere, så risikerer vi faktisk at færgebilletterne stiger yderligere; også ud over de såkaldte maksimale priser.

Men det ser ud som om, at embedsmændene ikke har læst den del af kontrakten med Færgen. Det nævnes aldrig, selv i disse tider, hvor olieprisen næsten dagligt tager et hop opad. I februar 2012 udsendte Transportministeriet en »Analyse af rammevilkår for transport af til og fra Bornholm«. Heri kan vi heller ikke se, at denne risiko for yderligere stigning i billetpriserne er omtalt. Vi er alt andet end imponeret af indholdet på de 46 sider i den såkaldte analyse. Den er ganske enkelt uden visioner og giver ingen samlet løsningsforslag. Vi har da også med tilfredshed noteret os, at alle andre parter på Bornholm ligeledes har vendt tommelfingeren nedad over for, hvad rapporten reelt kan bruges til. Selv borgmesteren har udtalt sig på en måde som ikke lader tvivl tilbage om, hvad hendes mening er om rapporten.

Analysen har heller ikke noget helhedssyn eller en samlet transportløsning. Det er først den dag, hvor vi opnår det, at »kludetæppet« af transportløsninger kan gemmes af vejen.

Uanset debatten om navnet og vores holdninger i øvrigt tog vi fordomsfrit og yderst positivt imod den nye hurtigfærge – også selv om den er en ny lap på kludetæppet i stedet for den rigtige løsning med 2 ens konventionelle superfærger.

Leonora Christina er på rigtig mange områder en betydelig bedre færge end Villum Clausen, men vi kommer ikke uden om, at den har haft sine børnesygdomme og absolut ikke har vist sin berettigelse til helårssejlads i Østersøens bølger og til tider isfyldte farvand. Fornuften siger, at Leonora Christina skal være den sidste aluminiumsfærge, som skal sejle for os bornholmere i vinterhalvåret, men så længe der ikke investeres langsigtet i tonnagen, véd man ikke, hvad der sker i 2017.

Selve færgens indretning har vores medlemmer haft en del kommentarer til. Og Færgen tilbød derfor, at vi i november 2011 kunne møde op sammen med nogle medlemmer til en gennemgang af de områder, hvor medlemmerne havde bedt os arbejde for forbedringer. Det efterfølgende arbejde er ikke afsluttet endnu, men Færgen skal have endog stor ros for, at lytte til brugerne og ikke mindst at ville gøre noget ved de problemer, som der blev peget på. Der er områder på Leonora Christina, som vi overhovedet ikke forstår, med hvilken baggrund/hensigt de er indrettet, som de er. Adskillige har udtrykt utryghed ved den udendørs trappe bagerst på hurtigfærgen. Hvad der kan gøres ved det, véd vi endnu ikke. Men vi får tingene løst sammen med Færgen hen ad vejen.

Den 14/9 2011 var Leonora Christina ude i en sejlads i relativt hårdt vejr. Det fik os – efter samtaler med Færgen – til at skrive ud til omkring 4.000 bornholmske mail-adresser (som vi fik via en konsulent) for at finde personer, som var med på overfarten og som ville udtale sig om, hvordan de havde oplevet sejladsen. Vi fik i alt 85 svar og fandt frem til 17, som havde været med på den pågældende tur, og selv om udtalelserne ikke er statistisk holdbare, så gav de dog for næsten 80%’s vedkommende et tydeligt fingerpeg om, at sejladsen havde været i orden frem for, at de pågældende i stedet skulle have været med Povl Anker. Vi fik 29 ret anvendelige svar fra personer, som havde været med på andre sejladser, som de kommenterede ganske grundigt. Der er absolut ingen tvivl om, at hovedparten af passagererne opfatter komforten ved sejlads med LC i hårdt vejr, som værende betydeligt bedre end den tilsvarende komfort, som passagerne har oplevet på Villum Clausen. Vi ser frem til, at Leonora Christina kommer til at vise sit fulde værd i sommeren 2012.

Den 1/2 2012 var en ændringens dag for BornholmerFærgen. En ny bekendtgørelse fra Søfartsstyrelsen trådte i kraft, og herefter skal passagerer på vogndækket have »direkte adgang fra og til deres siddeplads i køretøjet, og at denne adgang kan ske sikkert«. Både vi og Færgen arbejder fortsat med faktiske eksempler på dette. Hvor går grænsen for »direkte adgang« osv.? Det véd vi ikke 100% sikkert endnu, men vi véd, at Søfartsstyrelsen ikke mener, at det er i overensstemmelse med bekendtgørelsen, hvis en passager er nødt til at forlade bilen ad f.eks. en bagdør.

Også dette får vi løst hen ad vejen i samarbejde med Færgen.

Den anden ændring, som trådte i kraft 1/2 2012, var Færgens indførelse af en ny hjemmeside. Det gav faktisk et helt uventet antal henvendelser til os om, at nu var hjemmesiden blevet for kompliceret. I løbet af ganske få dage fik vi en aftale med Færgen om, at de ville stille it-medarbejdere til rådighed og medvirke ved afholdelsen af 2 orienteringsdage på Biblioteket i Rønne. En hel del over 100 tilmeldte sig de 2 arrangementer. Det blev 2 dage, hvor bornholmerne fik en mulighed for at få hjælp og vejledning i den nye hjemmeside. Vi har fået adskillige positive tilbagemeldinger om, at vi hellere end gerne må planlægge og afholde mange flere af sådanne arrangementer. Det vil vi hellere end gerne, men der skal være relevante emner, ligesom vi i bestyrelsen skal kunne følge med. Sådanne møder kræver faktisk en del forberedelse. Vi forsøger også at holde et minimum for standard for foreningens arrangementer. Det føler vi, at vi skylder både medlemmerne og dem, som vi inviterer til at deltage med undervisning/information til medlemmerne.

Helt konkret har vi dog tanker om, at invitere til et arrangement inden sommerferien 2012 om sejlplanen, men det vil afhænge af, om der via de kontakter, vi i øvrigt har, lægges op til ændringer inden da.

Den 1/9 2011 trådte den nye kontrakt mellem Trafikstyrelsen og BornholmerFærgen i kraft. Siden dette tidspunkt – men endnu værre fra 1/1 2012 – har bornholmerne klaget deres nød over sejlplanen. Den opfylder langt fra, hvad vi var stillet i udsigt, da forligspartierne i august 2007 indgik en aftale fra 1/9 2011 til 1/9 2017. Det hedder bl.a. i aftalen:

»Forligskredsen ønsker at give den bornholmske befolkning et højt serviceniveau for færgebetjening året rundt, og genudbuddet indeholder derfor et krav om tre afgange med hurtigfærger mellem Rønne og Ystad i lavsæsonen.«

Den daværende transportminister (Flemming Hansen) udtalte den 17/8 2007 i en pressemeddelelse bl.a.:

»Det er naturligvis vigtigt, at der er mulighed for at komme let til og fra øen hele året rundt. Derfor har vi også besluttet at indsætte en ekstra afgang til og fra Ystad i lavsæsonen, således der her vil være tre dobbeltture mod to i dag. Især for de fastboende tror jeg dette vil være en væsentlig fordel.«

Der er næppe ret mange »fastboende« som vil give den daværende minister ret i, at det er blevet virkeligheden af den nye kontrakt.

Den 2/9 2011 holdt vi – forud for folketingsvalget – et møde for medlemmerne, hvor de kunne møde de opstillede partier/kandidater. Under dette møde udtalte Jeppe Kofod bl.a.: »Det lå oprindelig i kortene, at der skulle lægges en midterafgang ind i sejlplanen.«

Vi håber på – eller rettere så forventer vi – at Jeppe Kofod vil følge sin udtalelse op med handling over for transportministeren.

Allerede i begyndelsen af 2009 lå det klart, at den nye kontrakt ville give godset vetoret mht., hvornår hurtigfærgen skulle afgå fra Rønne, for at godset kunne få deres varer/produktion med til og/eller over Sverige. Vi fik foretaget 2 undersøgelser i 2009 blandt vores medlemmer, og det daværende Bornholmstrafikken foretog selv en undersøgelse. Alle 3 undersøgelser viste at passagererne ønsker en afgang midt på dagen. Ingen af de 3 undersøgelser kan bruges statistisk.

I september og oktober 2011 modtog vi adskillige »nødråb« over sejlplanen, og forhandlingerne i Kontaktrådet var afgjort ikke positive i relation til de ønsker, vi fremførte.

Vi var helt klar over, at det ville kræve en kolossal stor arbejdsindsats og/eller blive en betydelig omkostning for Bornholms Passagerforening, hvis vi skulle have udført en signifikant, statistisk holdbar undersøgelse (via en konsulent/et bureau) om, hvordan bornholmerne ønsker sejlplanen sammensat.

Vi har heldigvis en medlemsskare, som omfatter både jurister, revisorer og markedsfolk, som vi ofte får til at hjælpe os.

Ultimo oktober 2011 stod det klart, at vi måtte gøre noget aktivt for at kunne bevise, hvordan bornholmerne ønsker sejlplanen sammensat. Vi fik derfor et udtræk på 5.728 mail-adresser, som blev spurgt om ønsker til en sejlplan. Vi véd, at de 5.728 mail-adresser også omfatter personer fra erhvervslivet/godserhvervet og fra turismen. Derfor er der ikke tale om en ren passagerundersøgelse, men en undersøgelse, som dækker hele det bornholmske samfund.

For at være 100% sikker på, at der ikke opstod fejl i resultatet, blev det både kontrolleret og efterkontrolleret. Men primo december 2011 var vi helt sikre på, at det signifikante resultat, som undersøgelsen gav os, kunne offentliggøres. Det skabte en del opmærksomhed i pressen, men har desværre endnu ikke medført ændringer, ligesom nogen i debatten udtaler sig som om, at undersøgelsens resultat ikke forelå. Det er respektløst over for bornholmerne.

Vi er imidlertid mere end tilfredse med, at vi foretog undersøgelsen, fordi vi som de eneste kan give udtryk for, hvad bornholmerne/det bornholmske samfund rent statistisk har af mening om, hvordan sejlplanen skal være sammensat.

Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der er endog meget lang afstand mellem, hvad bornholmerne ønsker og den sejlplan, der foreligger. Det drejer sig ikke kun om, at bedstemødre har fået ødelagt mulighederne for at passe børnebørnene ovre, men faktisk er der indtil flere pendlere som alene pga. sejlplanen har opgivet at pendle mere. Et par stykker er allerede flyttet over eller flytter over, når huset er solgt, mens et par andre har stillet sig op i arbejdsløshedskøen.

I Kontaktrådet blev beslutningen om sejlplanens sammensætning henlagt til Formandskabet, som ikke tog hensyn til eller fik undersøgt de indsendte høringssvar (herunder vores advarsel om evt. manglende IC Bornholm-forbindelse). Det er i sig selv uhørt, men da vi – lige efter årsskiftet – pludselig stod uden IC Bornholm-forbindelse på ugens største rejsedag, fredag eftermiddag, havde alle travlt med at fraskrive sig ansvaret for den helt ubrugelige sejlplan.

Det er uværdigt, at Kontaktrådet ved formanden »har vasket hænder« og henholdt sig til, at Rådet alene er rådgivende. Det er korrekt rent juridisk, men absolut ikke de facto. Færgen havde oplyst, at man alene ville rette sig efter Rådets anvisninger. Derfor lå sejlplanens endelige udformning i hænderne på Rådet.

Det er vores opfattelse, at der er en vilje blandt de 3 hovedgrupper til at nå et resultat, men det kræver, at kontrakten mellem Trafikstyrelsen og BornholmerFærgen kan tilrettes, så alle parter kan tilgodeses. I modsat fald må transportministeren finde det beløb, der skal til, for at der indsættes en afgang midt på dagen samt at eftermiddagsafgangen flyttes en smule.

Vi véd – via svar på nogle spørgsmål som Enhedslisten har stillet til transportministeren – at kapacitetsudnyttelsen af dagens sene afgang, er så ringe, at det rent samfundsøkonomisk må betegnes som uansvarlig brug af skattekroner. Hertil kommer en alt andet end acceptabelt miljøpåvirkning, fordi afgangen sejles med hurtigfærgen, som alt andet lige, er langt mere miljøbelastende end konventionelle skibe. Der både må og skal findes en mere acceptabel løsning.

Generelt vil vi fra denne generalforsamling udtrykke en stor tak til BornholmerFærgen for lydhørhed og løsningsparathed over for de mange henvendelser, vi kommer med. Meget står endnu tilbage at få løst. Nu begynder f.eks. lejrskolesæsonen og dét er generende for mange passagerer. Men det har vi et løsningsforslag til, som vi har sendt til både Færgen og DSB.

 

BAT, Bornholmerbussen, IC Bornholm og transitregler

I forhold til tidligere år, har vi haft en del mere kontakt med Bornholmerbussen. Det skyldes flere sager, som vi begge har forsøgt at løse gennem fælles indsats til glæde for passagererne og Bornholm som helhed. Enkelte områder/ønsker kan vi ganske enkelt ikke få løst til alle passagerers tilfredshed, så det må vi lade ligge. Det drejer sig f.eks. om »holdepladsen« i København. For det første er der forskellige opfattelser af, hvor bussen holder bedst, og så er der risikoen for, at hvis vi »gør for meget«, så risikerer vi igen at stå med en overhængende risiko for, at Bornholmerbussen bliver »sendt uden for byen«. Det ønsker vi under ingen omstændigheder.

De 2 helt afgørende emner i vores samarbejde med Jørgen Andersen (Bornholmerbussen) har været transithindringerne via Sverige og den nye sejlplan. Tak til Jørgen Andersen for hans aktive medvirken i begge tilfælde.

Sejlplanen er Jørgen Andersen og vi, dvs. bornholmerne, faktisk ganske enige om.

Det er forståeligt, at Bornholmerbussen (som kommercielt selskab) ikke kører til dagens sidste hurtigfærgeafgang. I så fald ville Bornholmerbussen køre tom eller næsten tom. Det er nok, at der bliver anvendt 12.000-14.000 liter brændstof på at sende en næsten tom hurtigfærge over Østersøen hver eneste aften …, vi behøver ikke også sende tomme busser ud på de svenske landeveje. Men det beviser blot endnu en gang, at vi har en sejlplan, der er helt og aldeles umulig at gøre ret megen brug af.

Jørgen Andersen véd, at vi ikke har det så godt med, at vi igen og igen hører, at sikkerhedsselerne i busserne ikke bliver brugt i korrekt omfang. Hverken vi eller Bornholmerbussen skal være barnepiger for passagererne, men det er ikke altid, at passagererne tænker på konsekvenserne for dem selv og for andre. Det gælder også i andre tilfælde, at passagererne selv er årsag til hasard-spil med sikkerheden, f.eks. at Leonora Christina ikke sejler med korrekt registreret antal passagerer.

Transithindringerne vil blive omtalt for sig, men vi vil tilføje, at Bornholmerbussen har haft en hel del tilbud på billige rejser i løbet af det seneste år. Det har været til stor fordel for passagererne.

Det er stadig en yderst positiv oplevelse at have en kontaktperson hos DSB. Og faktisk har vi fået adskilligt ændret/gennemført – tak til DSB/Søren Møller for lydhørhed.

Gennem vores kontakt har vi fået mange mindre ændringer gennemført, og i større sammenhænge har vi også sammen med andre kunnet påvirke DSB .

Det kan godt være, at mange af ændringerne ikke er noget, der tænkes over i hverdagen, men som set i et større hele er eller kan blive væsentlige.

Et par eksempler kan nævnes: Placering af bagagen over sæderne, hvor der er blevet langt mere kontrol med og information om, at den skal ligge forsvarligt, så den ikke falder ned i hovedet på passagererne med risiko for alvorlige skader. Hvis IC Bornholm ikke selv kører tog, men f.eks. sender passagererne med Pågatoget, bliver der nu orienteret allerede på Færgen om det, og samtidig med informationen gøres der opmærksom på, at Pågatoget afgår fra et andet spor end IC Bornholm (flere gange fik vi nemlig meldinger om, at nogen havde stået på IC-perronen og ventet på Pågatoget).

DSB havde overladt kørslen af IC Bornholm til DSBFirst. Da det i første halvår af 2011 stod klart, at DSBFirst næppe ville overleve som selvstændigt selskab, henvendte vi os straks til vores kontaktperson og fik via denne sikkerhed for, at DSB – med eller uden DSBFirst – ville betjene bornholmerne togmæssigt som hidtil.

Men i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nuværende sejlplan, var det hele virkelig »ved at køre af sporet«. Eftermiddagsafgangen om fredagen blev flyttet et par timer og det betød, at der skulle skaffes plads til IC Bornholm … og den plads var der ikke på Københavns Hovedbanegård. Året 2012 begyndte derfor med, at DSB kørte med bus til/fra ugens største rejsedag/afgang.

Ingen skal være i tvivl om, at vi mener, at Kontaktrådet bør påtage sig ansvaret for al den tid, Rådet brugte på at drøfte sejlplanen. Desværre førte drøftelserne efter vores opfattelse ikke til noget positivt under ét. Da vi selv har sæde i Rådet, må vi naturligvis også påtage os den del af ansvaret, som det giver, selv om vi endda skriftligt havde advaret mod, at situationen kunne opstå. Vi har forhåbentlig alle lært af situationen, og må være med til at sikre, at det ikke sker igen.

Det lykkedes for DSB i løbet af nogle uger at få plads på Hovedbanegården, og nu kører toget igen til alle ankomster og afgange. Et er, at det er en del af aftalen mellem staten og DSB, at der skal køres til alle hurtigfærgeafgange, men det er trods alt godt, bornholmerne kan komme med DSB til/fra den sene aftentur med hurtigfærgen. For vores endestation er ikke Ystad, selv om man ofte får den opfattelse, når Christiansborg taler om samfundsbegrundet transport for Bornholm.

Vi skal meget snart i gang med afklaringen af, hvordan Rejsegarantien vil fungere efter 18/12 2012 (for den samlede rejse mellem Bornholm og den øvrige del af Danmark, når der anvendes tog), hvor Færgen får sin egen Rejsegaranti. Hidtil har DSB rent faktisk betalt Rejsegaranti for hele rejsen – uanset årsag. Rejsegarantien er godt nok pålagt DSB via en EU-forordning, men DSB har – som en donation til Bornholm – udvidet ordningen til ligeledes at omfatte Færgen. Det har været generøst. Uanset om Rejsegarantien fra 18/12 2012 skal betales af 2 transportleverandører, så vil vi arbejde for, at ansøgning kan ske under ét og med samme elektroniske mulighed som nu.

Samarbejdet med DSB er godt, ingen tvivl om det, men DSB er bekendt med, at der er 3 hovedområder, som vi ikke finder, har været tilfredsstillende siden sidste års generalforsamling. Det ene er, at IC Bornholm for ofte er aflyst/erstattet af bus eller Pågatoget. Grundene til aflysning kan f.eks. være mangel på lokoførere. Vi tvivler ikke på, at det er korrekt, men spørgsmålet er, om uddannelse/rekruttering, planlægning etc. skulle have været bedre gennem en årrække, for ellers bør dette problem ikke kunne gentage sig år efter år. Aflysninger som skyldes Færgen kan DSB kun i ringe omfang gøre noget ved.

I samme forbindelse skal nævnes, at de tilbagemeldinger, vi får fra passagererne, næsten alle og en fortæller os, at Pågatoget (med skift til Øresundstoget i Hyllie) skal anvendes, når det er en mulighed rent tidsmæssigt, i stedet for at indsætte bus.

Det er helt fantastisk billigt, når bornholmerne kan købe en Orange billet helt fra Rønne til København for lige godt 100 kr. Billetten indeholder endda Rejsegaranti. Men systemet har ikke fungeret optimalt, og de Orange billetter har ikke altid været til salg, når DSB har annonceret dem værende til salg.

Vi har ingen statistikker – hverken vedrørende antal aflysninger/indsættelse af bus eller over dage, hvor det Orange system ikke har fungeret, så vi véd ikke, om det er blevet bedre i løbet af året. Men så længe tilbagemeldingerne fra passagererne er de samme, så er der for os et stykke arbejde i at gøre DSB opmærksomme på, hvad der bør forbedres.

Det tredje, som vores medlemmer forventer af os, at vi – sammen med DSB og Færgen – finder en bedre løsning på, er lejrskolebørn. Vi véd også at Destinationen har problemer med, at lejrskoletransporter bliver anmeldt alt for sent.

Vi har fået et forslag fra et medlem, som må kunne afhjælpe problemerne. Det går på, at man allerede ved en bestilling af en billet skal gøres opmærksom på, at der er lejrskolebørn med i toget/med på Færgen. Det vil der næppe være nogen ligestillingsminister, som vil klage over, men passagerer, som føler sig stærkt generet vil – om muligt – kunne rejse på et andet tidspunkt.

Et sådant system kræver naturligvis, at rejserne planlægges i god tid. Det vil så nok også afhjælpe Destinationens problem (om ikke løse det).

Som vi skrev i medlemsorienteringen ved årsskiftet, har den nye rutestruktur hos BAT generelt været en succes. Vi skal dog ikke lægge skjul på, at flere af de mange nye stoppesteder er placeret, så vi opfatter, at sikkerheden kunne være betydeligt bedre.

Umiddelbart har BAT tacklet dagens sene ankomst med Leonora Christina kl. 23.50 på en udmærket måde, selv om der er tale om et værre »natteroderi«.

Det må tages som et yderst godt og positivt tegn, at antallet af henvendelser til os om BAT har været ganske få siden sidste generalforsamling.

Vi har ikke kendskab til, hvor meget BAT’s rejsegaranti bliver brugt, men vi har informeret bornholmerne om, at den findes og kan anvendes efter angivne regler.

Vi ser frem til, at BAT igen vil kalde sin »brugergruppe« sammen en gang eller to om året og fortælle om nyheder, fremtiden og visioner. Der er nok også informationer den anden vej, som BAT kan bruge. Vi ser også frem til fornyelsen af busparken; først og fremmest ser vi det som en tiltrængt forbedring af komforten for passagererne, men også som en forbedring af miljøet.

 

Transithindringer

Trods mange ministres lovning om bedre tider, er transithindringerne gennem Sverige stort set kun blevet udbygget og mere komplicerede i de seneste 10-15 år.

TV2/Bornholm sender netop i aften (26/3 2012) en halv times udsendelse om problemerne. Den kan efterfølgende ses via nettet, men vil også blive genudsendt. Det er en virkelig gennembearbejdet udsendelse, der kaldes »Perspektiv«, og som sætter fokus på 5 områder ud af de godt 70 transithindringer. Vi vil anbefale alle efterfølgende at se udsendelsen via nettet.

Efter nedlæggelsen af natruten til Køge opstod der adskillige om ikke nye så fornyede transithindringer. Noget af det værste var nok transport af lig, når bornholmere dør ovre og skal hjem til Bornholm for at blive begravet. Det var fra oktober 2010 ikke længere muligt at køre et lig fra f.eks. Rigshospitalet om eftermiddagen og bringe det ombord på natfærgen til Bornholm, fordi der ikke længere ligger nogen færge i Køge dagen igennem. Bedemændene har ingen steder at bringe ligene hen i Køge i de 7-8 timer, der går mellem aflevering til Hammerodde sejler.

Bedemændene har derfor måttet rejse via Sverige. Det har krævet et ligpas, som det kan tage helt op til 12-14 dage at få udarbejdet. Da loven om begravelse/ligbrænding pålægger begravelsen/ligbrænding inden for 8 dage, har næsten alle begravelser efter ligtransporter fra det øvrige Danmark til Bornholm måttet ske på dispensation. Problemet er netop få dage inden vores generalforsamling blevet løst, men den følelsesmæssige påvirkning dette gennem 1½ år har haft på bornholmerne glemmes ikke fra den ene dag til den anden.

Det forekommer aparte, at Folketinget på den ene side lovgiver, men på den anden side selv udarbejder anden lovgivning, forlig, aftaler etc., som kommer på tværs af selv samme lovgivning. Transporten af lig er ikke eneste eksempel. For transport af kvæg til slagtning gælder samme bemærkelsesværdige kombination af lovgivning og dispensation, idet den vognmand (Torben Dahl Pedersen), som transporterer kvæg til slagtning på Sjælland gennem Sverige, har fået dispensation for dyreværnslovens grænse for transporttid. Sådan kunne vi blive ved med transithindring efter transithindring, f.eks. om pillepas, fødevarer, planter etc. Hertil kommer, at der faktisk hele tiden kommer nye ændringer til allerede eksisterende transitregler, som ofte besværliggør transitten. Et godt eksempel er de nye regler for hunde og katte, som blev indført 1/1 2012. For et par år siden blev regler for brug af vinterdæk indført (og de regler er en gåde, fordi »vurderingen« er overladt til den enkelte politimand). Der kommer således hele tiden nye ændringer til, som besværliggør transit gennem Sverige.

I sommeren 2011 optrappedes den svenske toldkontrol. Det gik i stor stil ud over passagerer med Bornholmerbussen, og fik til følge, at Leonora Christina med 700 passagerer ombord måtte vente i Ystad på Bornholmerbussen, ja – endda mere end en gang. Det fik os til at skrive til 3 ministre; Karen Ellemann, minister for nordiske anliggende, Bertel Haarder, indenrigs- og sundhedsminister samt transportminister Hans Chr. Schmidt. Jørgen Andersen skrev til de svenske toldmyndigheder, og sammen fik vi for en tid så megen fokus på transithindringerne igen, at den svenske toldkontrol holdt op med at holde en hel bus tilbage, men nøjedes med at tage »mistænkelige« personer ud af bussen.

I forbindelse med regeringsskiftet den 3/10 2011 skrev vi til den nye minister for nordiske anliggende, Manu Sareen, bød ham velkommen og gjorde ham opmærksom på vores korrespondance i eftersommeren 2011. Ministerens svar til os røbede en forståelse for problemerne og gav os håb om handling.

Ministeren har behandlet problemerne på en nye og anderledes måde, dvs. bragt problemerne op i den svenske rigsdag. Det ser umiddelbart ud til at have en god og positiv effekt f.eks. ved at svenskerne med øjeblikkelig virkning fra 22/3 2012 ikke længere forlanger ligpas, når bedemændene kører gennem Sverige.

Vi har fået et utrolig godt og konstruktivt samarbejde med ministerens kontor for nordiske anliggende. Vi har leveret adskilligt materiale til kontoret og tilsvarende også fået en del information tilbage.

Uanset ministerens gode hensigter og arbejdsiver, som vi værdsætter, tror vi dog ikke på, at de over 70 grænsehindringer vil kunne løses hindring for hindring. Der er så megen anden lovgivning involveret, at det vil være yderst vanskeligt. Derfor er vores forslag fortsat, at der etableres en transitkorridor gennem Sverige, så transitrejsende via et elektronisk »ind- og udsystem« kan foretage transitten helt på danske vilkår og under dansk lovgivning.

 

Cimber

For godt og vel ét år siden stod det klart, at Cimber Sterling var ude i nogle gevaldige økonomiske problemer. Det fik os til at skrive til den daværende transportminister, at der vil være behov for at spænde et sikkerhedsnet ud under beflyvningen af Bornholm.

Fly er blevet en så afgørende del af den samlede transportløsning, at det vil lamme det bornholmske samfund, hvis Cimber pludselig stopper med at flyve og der ikke er kommet et andet selskab til i stedet for.

Et sikkerhedsnet er ikke nødvendigvis lig med statsstøtte, men kan være det. Et sikkerhedsnet skal blot give bornholmerne den tryghed, at de ved, at der stadig vil være mulighed for at komme frem og tilbage med fly til møder, undersøgelser etc. på én og samme dag. Nedlæggelsen af natfærgen har helt klart ødelagt den gennem adskillige årtier sikre mulighed for at være fremme i København om morgenen, og hvis det ulykkelige skulle ske, at vi pludselig mister vores flyforbindelse, så vil mange samfundsfunktioner gå i stå eller blive besværliggjort i et urimeligt omfang.

Den daværende transportminister var yderst positiv over for forslaget, og fortsætter nu med at arbejde for en sådan løsning som formand for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Den nuværende transportminister har en mere afdæmpet iver for at få en sådan løsning. Vi sidder tilbage med den tanke, at ministeren måske ikke helt har forstået, at løsningen ikke nødvendigvis medfører statsstøtte. Derfor vil vi i løbet af første halvår 2012 afholde et møde med ministeren, så han kan blive sat ind i problematikken … samt i adskilligt andet, som vi mener, ministeren bør have kendskab til, bl.a. en transportmæssig helhedsløsning.

Det er et problem for pendlerne, at Cimber har begrænset kapaciteten på morgenflyene fra Rønne til Kastrup … og lige på det seneste har Cimber annonceret at aftenafgangene også bliver reduceret i antal.

Flypassagererne har ret til kompensation ved boardingafvisning, aflysning og lange forsinkelser iht. til en EU-forordning 261/2004. Denne forordning gælder i medlemslandene, men når EU-Domstolen træffer afgørelser om fortolkning af forordningen, skal sådanne domme typisk også afprøves ved de nationale domstole. En sådan afprøvning fandt sted den 1/7 2011 ved Byretten i Aalborg, hvorefter forsinkelser ved ankomst kan afstedkomme kompensation ved forsinket ankomst på mindst 3 timer.

Den 22/3 2012 har generaladvokaten i EU fastsat, at passagerer, der oplevede kompensationsberettigende forsinkelser som følge af »askeskyen fra Island«, nu kan søge om kompensation.

Reglerne findes på Trafikstyrelsens hjemmeside, og vi opfordrer medlemmerne til at læse bestemmelserne dér, når de oplever forsinkelser.

Den almindelige, daglige kontakt med Cimber står Pendlergruppens repræsentanter for. De har langt de fleste brugere og dermed spørgsmål/problemstillinger med Cimbers udførelse af beflyvningen.

 

Pendlergruppen

I år er det 3 år siden, at Pendlergruppen blev optaget som en separat gruppe under Bornholms Passagerforening. Den eneste grund, til at Gruppen blev oprettet, var, at de bornholmske pendlere ikke kunne blive medlemmer af den daværende Bornholms Pendlerforening, og dermed ikke have normal demokratisk indflydelse på foreningen.

Pendlergruppen søgte (via den daværende formand for Kontaktrådet, Bjarne Kristiansen) længe før optagelsen i Passagerforeningen om at blive repræsenteret på en eller anden måde i Kontaktrådet; eller som et absolut minimum at Rådet ville erkende, at den selvbestaltede formand for Bornholms Pendlerforening i hvert fald ikke kunne repræsentere de bornholmske pendlere i Rådet.

Efter mange forhandlinger/skriverier med Kontaktrådet, som vi gerne havde været foruden, måtte 53 personer i december 2010 anlægge søgsmål mod Pendlerforeningens formand og kasserer. Det er vores opfattelse, at det blev afgørende for, at borgmesteren uopfordret tog emnet på Rådets møde i april 2011. Kommunens chefjurist havde i den forbindelse udarbejdet et juridisk notat, som i modsætning til tidligere notater var juridisk korrekt. På Kontaktrådsmødet 15/6 2011 blev følgende besluttet:

»Kontaktrådet besluttede, at foreningen ikke længere skal have sæde i rådet, og at denne indstilling tilgår Transportministeriet med samtidig anmodning om tilpasning af vedtægterne, således at der ændres i sammensætningen af de organisationer, der er repræsenteret i rådet.«

Bornholms Passagerforening beklager, at Pendlergruppen ikke samtidig fik eget sæde i Rådet. Skal Bornholm overleve som et levende samfund, skal der være gode muligheder for pendlerne i enhver henseende, fordi det ikke kan forventes, at især unge, veluddannede kan få ansættelse på Bornholm, der matcher deres uddannelse og kvalifikationer, men må leve med en pendlertilværelse, hvis de ønsker at bo på Bornholm.

Ingen står nærmere til at repræsentere pendlerne end Pendlergruppen, som er demokratisk opbygget og i alle årene har optrådt med hæderlighed over for dem, de repræsenterer, trods en helt uforståelig modstand fra bl.a. politisk hold.

For at sikre os, at pendlerinteresserne kan varetages i Rådet på den mest optimale måde, har vi derfor en pendlerrepræsentant som suppleant for foreningens formand i Rådet. Det betyder, at Passagerforeningens formand kan melde forfald, når/hvis der er pendlerrelaterede dagsordenspunkter, hvorved Pendlergruppen så kommer til at repræsentere hele foreningen.

Bestyrelsen vil ikke lægge skjul på, at striden med Bornholms Pendlerforening i Kontaktrådssammenhæng har været opslidende. Vi har gjort fejl, men at være oppe imod juridisk klamphuggeri, det skal der mere end gode argumenter til at holde stand imod. Nu er den del af sagen lagt godt og grundigt bag os. Nu skal der kun ses fremad. Uanset, hvad fremtiden bringer, vil pendlerne blive støttet i deres arbejde af Bornholms Passagerforening, når blot ordentlighed, hæderlighed og demokrati er grundlæggende principper for arbejdet og inden for rammerne af vores vedtægter.

Den vedtægtsbestemte model for en separat gruppe har nu stået sin prøve, og det fungerer godt. I forholdet til medlemsfordelingen, er pendlerne relativt korrekt repræsenteret i bestyrelsen med 1 medlem og egen suppleant (ca. 17% af medlemsskaren er pendlere). Der er mange situationer, hvor arbejdet er sammenfaldende, men der er også situationer, hvor Pendlergruppen skal holde deres egne møder med f.eks. transportministeren eller transportleverandørerne.

Det administrative arbejde foregår under ét. Der sker imidlertid betydeligt flere ændringer i »status« for det enkelte pendlermedlem end for øvrige medlemmer, så det administrative arbejde har ikke samme fordeling som antallet af medlemmer.

Det skal ikke nægtes, at sagen mellem Pendlergruppen og Bornholms Pendlerforening også har haft omkostninger i kroner og ører. Der er imidlertid ikke brugt en eneste krone fra kontingentindbetalingerne, men »ydet et lån«. Bestyrelsen besluttet, at indtægter fra bannerreklamer på vores hjemmeside kan anvendes til særlige formål, og på den måde vil de direkte krone-relaterede omkostninger være betalt senest i 2014. Dette fremgår også tydelig af vores regnskab. Det skal nævnes, at vi alene af hensyn til de omtalte omkostninger igangsatte oprettelsen af bannerreklamerne. Det har betydet en ekstra arbejdsindsats – ikke mindst for vores webmaster.

 

Årsudsendelsen

I forbindelse med årsopkrævningen sender vi en »Medlemsorientering« og nogle tilbud til medlemmerne. I år sendte vi 2 meget gode billettilbud fra hhv. Færgen og BornholmExpress samt et tilbud fra InHouse i Nexø.

Vi har helt sikkert aldrig fået så mange positive tilbagemeldinger om årsudsendelsen fra medlemmerne, som i år. Vi har en opfattelse af, at vores medlemmer i stor grad får fordel af at benytte sig af især billettilbuddene.

Et område, der generer vores medlemmer ganske voldsomt, er, at de næsten skal betale det samme i betalingsomkostninger som størrelsen af selve kontingentet. Det er fortsat ikke alle, der har netbank eller andre gratis muligheder for betaling. Derfor har vi planer om, at sådanne medlemmer til næste år får en mulighed for at betale uden omkostninger eller næsten uden omkostninger.

 

Hvad har vi mere beskæftiget os med?

Vi kan jo ikke tillade os at påstå, at vi har haft ualmindeligt mange opgaver uden også at kunne fortælle, hvad vi har arbejdet med. En del fremgår af det allerede beskrevne, men her følger en kortere beskrivelse af andre opgaver.

Alle vidste, at 2011 ville blive et valgår til Folketinget. I første halvår af 2011udsendte de fleste politiske partier derfor deres forslag til, hvordan Danmark skulle ændre sig i årene frem til 2020. Vi var klar over, at vi måtte gå samtlige planer igennem for at sikre os imod efterfølgende »overgreb« mod Bornholm, som vi ikke i tide havde gjort indsigelse imod. Vi læste os derfor gennem flere hundrede sider i alt. »Fair Løsning« fra Socialdemokraterne og SF var den eneste plan, som gav anledning til, at vi måtte »råbe vagt i gevær«. Det drejede sig om 3 områder:

1)      En flyafgift på 75,00 kr. pr. billet

2)      Betalingsringen i København

3)      En lastbilafgift.

Det siger sig selv, at flyafgiften ville få direkte indvirkning på billetprisen, og at det i høj grad ville gå ud over pendlerne. Men vi fandt også frem til, at betalingsringen kunne blive udformet på en sådan måde, at den kunne komme til at ramme bornholmerne, formentlig især pendlerne, på forskellig vis. Endelig fandt vi frem til, at en lastbilafgift ville skade det bornholmske samfund som helhed, fordi vores færgebetjening er bygget op, som den er.

Vi henvendte os til den daværende skatteordfører for Socialdemokraterne, Nick Hækkerup. Det kom der en yderst positiv og konstruktiv korrespondance ud af. Heldigvis for Bornholm blev ingen af de 3 forslag til noget, selv om lastbilafgiften vist stadig ligger på hylden, men den er den mindst skadelige for Bornholm.

Forud for folketingsvalget holdt vi som sædvanligt et møde, hvor bornholmerne kunne høre og spørge de opstillede partier. Det var et velbesøgt møde.

Vi er os fuldt ud bekendt, at der i vores vedtægter står, at

»Arbejdet tilrettelægges og gennemføres i videst muligt omfang i samarbejde med medierne, bl.a. ved at arrangere høringer forskellige steder på Bornholm.«

Det lever vi – med undtagelse af, at høringer skal ske flere forskellige steder på Bornholm – op til.

Antallet af informations- og debatindlæg, som bringes i Bornholms Tidende, er klart større end vores medlemmer kan forvente, ligesom vi har deltaget i temmelig mange artikler, radio- og tv-udsendelser, men vi er os også bevidst, at nogle medlemmer har bemærket, at visse emner nyder fremme frem for andre emner. Det skyldes ikke mindst, at antallet af dagsaktuelle emner, næsten har umuliggjort tillige at sørge for det øvrige. Men vi har en erindringsliste over de opgaver, vi skal varetage, så intet glemmes i det store sammenhæng.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at samarbejdet med øens 3 hovedmedier vel nærmest må betegnes som værende det bedste i adskillige år. Vi har ikke (som i årene forud) været udsat for perfide morsomheder, fejlcitater, uacceptable sammenklipninger etc., som har forvrænget budskaberne. Arbejdet med den kollektive transport til, fra og på Bornholm er alt for vigtigt til, at vi vil acceptere sådanne anslag (typisk fra enkeltjournalister).

Ind imellem er vi nødt til at bruge endog meget lang tid på et emne. Som eksempel kan nævnes, når der udsendes statistikker, som også kan læses på anden vis. Et godt eksempel på dette var, da Kontaktrådet i maj 2011 udsendte en pressemeddelelse om, at hurtigfærgen Villum Clausen havde en rettidighedsprocent på 81,4%. Det reagerede flere medlemmer på, fordi deres oplevelser slet ikke harmonerede med en så høj rettidighedsprocent.

Siden 2005 har vi beregnet procenten af aflyste/erstattede afgange og afgange forsinket mindst 15 minutter i vinterhalvåret – og den har ligget mellem 35 og 40%. Ved at bruge nøjagtig samme tal som Kontaktrådet, men anvende samme forudsætninger, som vi gennem årene har anvendt, viste det sig, at gennemsnittet af aflyste/erstattede/forsinkede afgange i vinterhalvårene 2009/2010 og i 2010/2011 = 42%. Det var en forståelig procent.  Men at blande sommer og vinter sammen, når man taler om rettidigheden for en katamaranfærge i aluminium, er efter vores opfattelse absolut ikke rimeligt, for bornholmerne skal rejse hele året, og alle mærker tydeligt, at en katamaranfærge som Villum Clausen kan være ganske acceptabel til sommersejlads, men en skrivebordsopfindelse til sejlads i vinterhalvåret.

Man kan heller ikke efter vores opfattelse fraregne aflyste/erstattede afgange, fordi de typisk påfører passageren et ganske betydeligt forsinket ankomsttidspunkt. Det gælder inden for alle transportformer; færger, fly, tog og busser mv.

Et område, vi har fulgt med nervøs undren, er spørgsmålet om, hvorvidt de 10 mio.kr. fra Havnepakke II kommer til Bornholm eller ej. Vi kommer nok aldrig til at forstå, at det ikke er »giveren, som bestemmer, hvem der skal have gaven«. Tænk at løbe risikoen for, at Bornholm mister de 10 mio.kr., fordi man ikke er enig i, hvordan giveren vil have, at pengene skal anvendes.

Transportministeren har i første omgang »trukket pengene tilbage«. Men her og nu er der håb om, at »Bornholm« langt om længe lader giveren bestemme, hvem gaven skal tildeles og hvordan pengene skal anvendes. Hvis vi alligevel mister pengene, må kommunens såvel politiske som administrative ledelse tage ansvaret for, at deres handlinger har medført dette for Bornholm yderst negative tab.

Igennem en årrække har vi fået henvendelser fra forældre eller bedsteforældre til delebørn, hvor den ene forælder bor ovre og den anden her på Bornholm. Da transportproblemet for sådanne forældre blev taget op i DR Bornholm (dvs. både det besværlige med at følge frem og tilbage samt prisen) tilbød vi, at vores hjemmeside kunne anvendes som et kontaktskabende forum alene med henblik på at forældrene kunne drage nytte af at tage hinandens børn med frem og tilbage.

Siden blev oprettet, men antallet af tilmeldte har været ganske lavt. I løbet af 2012 vil vi gøre en ekstra indsats for at finde frem til sådanne forældre ved f.eks. at kontakte børnehaver.

I samme forbindelse skal det nævnes, at arbejdet med vores hjemmeside i det seneste år igen har krævet en meget, meget stor indsats fra vores webmaster, Steen Linden. Da Pendlergruppen blev oprettet, var det deres ønske, at få oprettet et fælles forum for kontakt pendlerne imellem. Det viste sig meget tidligt, at det ikke blev brugt, men alligevel krævede en del vedligeholdelse. Derfor blev dette forum nedlagt. Bestyrelsen ønskede også, at alle medlemmer havde et fælles forum for debat/kommentarmuligheder. Derfor oprettede vi en Facebook-gruppe. Det viste sig vanskeligt at sørge for, at den var opdateret, og derfor blev heller ikke den benyttet til debat/kommentarer.

Vi besluttede derfor – i samarbejde med Steen Linden – at oprette kommentarmulighed på vores egen hjemmeside, og nedlægge Facebook-gruppen. Det trådte i kraft 1/3 2012 … og det medførte konvertering til et andet layout, som nu kan ses på vores hjemmeside. Det ser ganske langsomt ud til, at medlemmerne begynder at bruge muligheden for kommentarer, men det skal nok gøres mere kendt, at muligheden foreligger. Bestyrelsen sender en stor tak til vores webmaster, Steen Linden, for professionel deltagelse i processen og udførelse af konverteringen.

Vi har gennem det seneste par år fået en hel del kontakter såvel politisk som via forskellige interesseorganisationer. Sådanne kontakter skal være til gavn for begge parter. Det har de været og vi er godt tilfredse med samarbejdet. Tak for samarbejdet til de politiske partier og til de interesseorganisationer, som vi har samarbejdet med i løbet af det seneste par år.

Vi er naturligvis interesseret i at arbejde sammen med alle, men må også konstatere, at det ikke er alle, der vil og kan acceptere vores måde at arbejde på. Vi taler medlemmernes sag … og det kan aldrig nogensinde blive i orden at kalde det hverken en klagesang eller klynkeri.

De tanker og idéer, som kommer fra græsrødderne (medlemmerne) er værd at bygge på. Vi bygger på dét, som medlemmerne skildrer for os; og vi konstaterer da også med stor glæde, at vores tanker, idéer og forslag gennem årene vinder mere og mere indpas i forståelse af en samlet løsning for en bornholmsk transportmodel. Vores tese om, at ligestilling med det øvrige Danmark bl.a. forudsætter, at transport over vand skal koste det samme som transport over land, er heldigvis blevet et fælles grundlag for Bornholm.

Vi arbejder ikke ud fra ideologier, men ud fra praktiske løsninger til gavn for bornholmerne. Praktiske løsninger hænger ofte ikke sammen med skrivebordsarbejde. Vi skal bort fra skrivebordsarbejde og have en samlet løsning for vores transport.

Vi forsøger at sætte os ind i mulighederne, f.eks. omkring skibstyper, men er ikke eksperter. Vi har i alt for mange år haft samfundsbegrundet transport baseret på skrivebordsarbejde, sammensat af eksperter og baseret på ideologier, men det har ikke fungeret i virkelighedens verden. Det har været et kludetæppe uden lige. Et kludetæppe holder blot ikke som et helt gennemvævet tæppe. Det er og bliver aldrig stærkere end den enkelte lap.

Fremtiden skal baseres på en praktisk helhedsløsning. Det kan kun blive en såvel økonomisk som miljømæssigt gevinst.

Den 1/3 2012 deltog vi i en arbejdsmiddag på Hotel Griffen i Rønne med Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer. Her fik vi mulighed for at fremlægge vores tanker omkring transportens betydning for Bornholm … og øens mulige udvikling.

 

Bestyrelsen

Som forening er vi helt og aldeles upolitisk, men hver især har flere bestyrelsesmedlemmer ståsted i et politisk parti. Når vi foreslår generalforsamlingen at stemme nye medlemmer ind i bestyrelsen, kan vi garantere for, at vi på forhånd har sikret os den politiske ligevægt i bestyrelsen, inkl. suppleanterne (som hos os er aktive deltagere i arbejdet).

Når pendlerne vælger hhv. medlem og suppleant til bestyrelsen, bliver den politiske indstilling ikke vurderet. Men med vedtægternes bestemmelser ved evt. stemmelighed, bør en ren politisk afgørelse i bestyrelsen alene af den grund aldrig kunne finde sted.

Vi forsøger også at dække samfundets interesser bredt ind, når vi anbefaler nye i bestyrelsesarbejdet.

Lone Thrane har gennem 8 år varetaget administrationen af foreningens regnskab og medlemsbestand. Hun har om nogen stået for den opsamling af medlemsbestanden, som allerede er nævnt. Hun har også om nogen haft sine meninger og præget foreningens linje i en altid ordentlig og demokratisk retning. Det er foregået både internt i bestyrelsen, men også i debatten.

Lone Thrane har for længst passeret pensionsalderen på arbejdsmarkedet og har nu også ment, at pensionsalderen for engagementet i Bornholms er passeret, men hun agter, ligesom vores tidligere formand Erik Pedersen, at »gi’ en hånd med«, når de har mulighed for det. Det ser vi frem til.

En stor og varm tak til Lone Thrane for en helt usædvanligt og engageret indsats for Bornholms Passagerforening.

Ianto Gerdes stiller sig – efter 1 år som suppleant – til rådighed for nyvalg til bestyrelsen i stedet for Lone Thrane. Det har været 1 år med en fra Ianto Gerdes side aktiv indsats. Ianto Gerdes budskaber har gennemslagskraft, når de fremføres. Det er helt i den ånd, som foreningen har haft siden stiftelsen i 1985. Vi anbefaler så absolut fra bestyrelsens side, at generalforsamlingen vælger Ianto Gerdes. Det giver også en tiltrængt nedsættelse af gennemsnitsalderen i bestyrelsen.

Erik S. Nielsen har i det år, hvor han har »holdt pladsen varm« efter Erik Pedersen, vist os sine absolutte forcer, når noget arbejde går ud på at grave sig ned i beretninger, analyser etc. og at danne sig en holdning til materialet. Det er en værdi, som vi i bestyrelsen sætter stor pris på. Derfor ønsker bestyrelsen også varmt at anbefale generalforsamlingen at vælge Erik Nielsen for de næste 2 år.

Da begge 2 præsenterede sig selv sidste år, vil det ikke kræve yderligere personlige præsentationer.

Herefter skal der nyvalg til den ene suppleantpost. Det er fra tidernes morgen en plads funderet i et politisk parti i midten af dansk politik. Da vi samtidig gik efter en suppleant, som skulle være samfundsengageret inden for turisme, sport og kultur, måtte vi se bort fra enten det ene eller det andet. Valget faldt derfor på, at vi spurgte Tommy Kaas, som har stillet sig til rådighed for valg. Han er sportsjournalist på Tidende og dybt engageret i kunst- og kultur på Bornholm. Om nogle få måneder åbner han igen galleri i Svaneke … og snuser på den måde også til turismen. Og selv om han ikke er partipolitisk aktiv, sker der ingen forskydninger i den politiske sammensætning. Han er på ferie og har derfor ikke mulighed for at præsentere sig selv, men bestyrelsen skal klart anbefale valget.

Steen Clausen har – efter 3 år som Pendlergruppens suppleant – valgt at overlade stafetten til en anden. Forud gik flere års aktiv indsats for at få pendlerne tilbage i en velordnet og demokratisk opbygget organisation. Som pendlernes repræsentant i arbejdet med at få pendlerne repræsenteret i Kontaktrådet har Steen Clausen udført en helt enestående indsats. Bestyrelsen har nydt godt af Steen Clausens mange visioner for foreningens arbejde. Selv om de ikke står til gennemførelse her og nu, så er de værdifulde for foreningens fremtid. En varm tak til Steen Clausen for de over 3 års samarbejde.

Pendlergruppen skal selv udpege sine egne repræsentanter i bestyrelsen. Det er sket på et møde den 2/3 2012, hvor Gruppen indstillede Jan Bredahl Wind til pendlersuppleant i bestyrelsen. Da de 2 repræsentanter skal være udpeget »af og blandt« pendlerne, kan der ikke stilles modkandidater på selve generalforsamlingen.

Generalforsamlingen kan således acceptere indstillingen eller bede Gruppen indstille en anden person. Bestyrelsen vil klart anbefale at generalforsamlingen vælger Jan Bredahl Wind, som også er engageret i samfundet på anden vis. Når vi kommer til valget, vil Jan Bredahl Wind selv præsentere sig.

Endelig skal bestyrelsen bede om generalforsamlingens accept af, at vi får varetaget kassererfunktionen af en ikke-bestyrelsesvalgt. Nemlig af revisor Thorkild S. Lund, som selv vil præsentere sig, når vi kommer til det punkt. Vi beder for god ordens skyld om, at en sådan mulighed klart kommer til at fremgå af vedtægterne, hvorfor vi stiller forslag om vedtægtsændring.

»Valgperioden« er sat til det samme som for bestyrelsens egne medlemmer, dvs. 2 år. Vi har udarbejdet en forretningsorden, som Thorkild S. Lund også selv har godkendt. Ifølge den varetages medlemsregistreringen af bestyrelsen, mens afstemning af kontingenterne stadig – og naturligt nok – er henlagt til den, der skal sørge for, at kassen stemmer.

Selv om det er bestyrelsens beretning, formanden skal aflægge, vil han personligt tillade sig at sende en stor tak til bestyrelsen for altid at stå til rådighed og hjælp. Tak for sparring og input til løsninger, tak for, at vi altid står sammen om arbejdet til gavn for medlemmerne, til gavn for bornholmerne og til gavn for hele Bornholm.

Tak til medlemmerne for jeres opbakning. Uden den var vi bestyrelse for ingenting. Vi er imidlertid bestyrelse for Bornholms Passagerforening. Det er vi faktisk ikke så lidt stolte af – tak !